
FAQ og "hvad skal ske hvornår?"
Velkommen til vores FAQ-side – her får du svar på alt fra "Hvad sker der, når jeg tilmelder mig?" til "Kan man overleve uden wifi?" Scroll ned, og find de vigtigste informationer, så du er helt klar til eventyret. Og hey, vi har også lavet en tidslinje, så du ved præcis, hvad der sker fra tilmelding til afrejse. Ellers må du endelig kontakte os, hvis du mangler svar på dine spørgsmål.
-
Hvem kan blive elev på højskolen?Man skal være minimum 18 år for at tilmelde sig Den Hemmelige Højskole. Vi er i udgangspunkt en højskole i udlandet for dig, der er mellem 18-29 år. Det er ikke et krav at du er dansk statsborger - men da undervisningen er på dansk og engelsk er det nødvendigt at kunne forstå en smule dansk.
-
Hvor længe er opholdet?Vores højskoleophold 6 uger langt, med program i alle ugerne. Hvis man vil forlænge sin rejse, så har vi valgt at lave flybilletten som et "tilkøb". Så kan man selv vælge hvornår turen skal gå retur - eller hvor du skal videre på eventyr? Hvis du vil købe billet via os, så spørg endelig omkring mulighederne for en "fleksibel flybillet" - så kan vi sende dig videre til vores samarbejdspartner.
-
Hvad er gruppens størrelse?På højskolen er der imellem 10-20 på hvert hold. Vi ønsker at have et mindre fællesskab, så du får mest muligt ud af din rejse og relationer. Du vil opleve et mere autentisk eventyr og et familiært fællesskab.
-
Skal man have VISUM?Visum er ikke nødvendigt ved ophold i Filippinerne under 30 dage, men da vores ophold er længere, så er det nødvendigt at få forlænget sit visum ved ankomst i Manila. Hvis i booker flybilletten via os, så hjælpes vi ad når vi ankommer. Hvis du rejser derned alene, så skal du være opmærksom på at få det forlænget INDEN du ankommer til højskolen. Her kan du finde mere information: Filippinerne pas og visum Husk også at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed.
-
Hvilke retningslinjer har Den Hemmelige Højskole?På Den hemmelige Højskole rejser vi alle som voksne - dette vil sige frihed under ansvar. Vi har en nultolerance overfor voldelig adfærd og vurderes det, at en deltager er til fare for andre deltagere, bortvises deltageren. Ved et sådan tilfælde tilbagebetales der intet. Alkohol må gerne indtages på skolens fællesområder, og der vil om eftermiddagen/aftenen være mulighed for at købe en øl/drink i baren. Vi forventer, at alle møder ædru op til undervisning. Da vi alle er voksne mennesker, forventer vi, at du som deltager ikke drikker dig fra sans og samling. Du skal til enhver tid kunne tage vare på dig selv. Rygning sker udelukkende udendørs, hvor det ikke er til gene for andre. Narkotika og andre rusmidler er strengt forbudt og vi har en nultolerance politik. Brydes dette, bortvises man fra skolen og bliver straks hjemsendt. Deltagerbetaling tilbagebetales ikke.
-
Hvad med vacciner?Vi anbefaler, at man tjekker de anbefalede vacciner hos Statens Serum Institut og følger lægens anvisninger.
-
Hvad med betaling?Ved tilmelding modtager du et infobrev med betalingsoplysninger. Her star også beskrevet, at der skal betales et depositum på 8000 kr. for at reservere en plads på højskolen. Samtidig med at der betales depositum, underskrives en deltagererklæring, som du får underskrevet retur, når depositummet er modtaget. Deltagererklæringen er din kvittering på indgået aftale om et højskoleophold på Den Hemmelige Højskole. Det resterende beløb for opholdet betales 3 måneder før afgang. Det er muligt at aftale en løbende afdragsordning såfremt dette ønskes. Kontakt os for mulighederne. Tilmelder man sig senere end 3 måneder før betales det fulde beløb ved tilmelding, medmindre andet er aftalt.
-
Hvad er inkluderet i prisenALT er inkluderet i opholdet, så du undgår trælse overraskelser. Dette vil sige, at du ikke skal tænke på mad, logi, transport eller underholdning i 6 uger. Læs om alt hvad der er inkluderet her.
-
Hvad er ikke inkluderet?Nedenstående er ikke inkluderet i opholdet: Flybilletter og transport til og fra Palawan (kan tilkøbes så man rejser med en rejseleder) Drikkevarer Drikkepenge Vaccinationer Rejse- og afbestillingsforsikring Ekstra "fun dives" og kite-lektioner på fridage
-
AfbestillingsreglerØnsker eleven at afmelde sit højskoleophold er følgende regler gældende: Efter bekræftelse på pladsen refunderes depositum ikke. 90 dage før opholdsstart hæfter eleven for det fulde beløb Pladsen kan overføres til en anden, såfremt dette er tilfældet. Ved fuld belægning på opholdet, hvor venteliste opstår, kan pladsen overgå til en person på ventelisten. Det indbetalte beløb tilbagebetales fratrukket et administrationsgebyr på 1500 kr. Skulle der opstå sygdom eller lignende op til afrejse, vil det være din rejseforsikring som skal dække afbestilling af opholdet.
Tidslinje
Efter tilmelding, så sker der følgende fra tilmeldingen til afgang:
01.
TAK FOR DIN TILMELDING! Du modtager et velkomst brev som beskriver, hvordan du skal indbetale depositum.
02.
Efter vi har modtaget dit depositum, så bliver din plads bekræftet via mail. WUHUU nu kan du godt begynde at glæde dig!
03.
Du vil løbende modtage infobreve med vigtig information omkring hvilke informationer vi skal bruge fra dig, så vi kan sikre den bedste rejseoplevelse.
04.
Sammen med din slutfaktura modtager du et brev med endnu mere info og inspiration. Her inviteres i til en facebookgruppe, hvor der løbende vil komme information op til afgang - og hvor i selv kan række ud med spørgsmål osv.
05.
Du møder resten af holdet og dine rejseledere på afrejsemødet, hvor dagen står på en masse praktisk info men også en masse hygge, sjov og ballade med dine nye højskolevenner